|
|
|||
|
Vision |
LSD-ruter Gines Minde-Hammeren Start og mål ved P-pladsen i Gines Minde nord for Hasle. (Kort her). Længde 30 km. Varighed ca. 3 timer. Ruten går ad redningsstien op over Slotslyngen (83 m.o. havet) til Hammershus ruin, Hammerhavnen, op langs stenbruddene til Hammerfyret, ned til Sandvig Camping rundt om Hammeren tilbage til havnen og hjem langs kysten. Ruten er meget bakket og sej, til tider med stenet underlag. Den er hård, så hvis du ikke er vant til at løbe langt og bakket, skal du nok nøjes med at tage turen med rundt om Hammeren og stoppe på Hammerhavnen efter ca. 1 3/4 time. Du kan afkorte ruten ved at køre frem til et af væskeposterne forskellige steder således: 25 min. efter start på Vang Havn, eller 1 time 5 min. efter start ved telefonkiosken på Hammerhavnen, eller 1 time 50 min. samme sted, eller efter 2 timer 25 min. ved Vang Havn. Du skal være klar på ovennævnte tider, da vi ikke stopper op. Vi kommer sandsynligvis et par minutter senere end de oplyste tider. Gudhjem-Døndalen Start og mål ved P-plads for enden af Serpentinervejens begyndelse ved havet. (Kort her:) Ruten går ad redningsstien langs kysten forbi Kunstmuseet (Rø), op til og rundt om Døndalen med det smukke vandfald - og retur. Varieret, bakket, til tider lidt stenet underlag. Du kan "stige på" ca. 45 min. efter start ved Kunstmuseet (nede på kyststien ved klippekanten). Paradisbakkerne rundt Start og mål ved Lisegård (Kort her) ved Klinteby. Ruten er en 2-timers meget flot rundtur på de små skovstier. Det er muligt at udgå efter ca. 1 time 20 min. Lettere bakket og til tider stenet underlag. Gennemføres sjældent i vinterperioden, da der kan være temmelig smattet. Stavehøl-Gudhjem Start og mål Kobbebro (Kort her). Start op ad stien langs Kobbeåen forbi Stavehølvandfaldet til og rundt om Østerlars Kirke tilbage ad åstien til havet (mulighed for at stoppe), ad kyststien til Gudhjem havn, ud til redningsstien op over Gråmyr, ud på Bokul, ned gennem Holkadalen og retur. Almindingen rundt Vi starter ved Christianshøjkroen og løber i alle de dejlige bakker Almindingen har beriget os med. Vi kommer forbi: Ekkodalen, Fuglsangsrenden, Pugekulekær, Kohullet, Langemose, Aboretet og slutter af med "den fede bakke" ved Åremyre, inden vi når målet ved Christianshøjkroen. Der er mulighed for at skære af og løbe tidligere hjem mange steder på ruten. Rø Plantage Start og mål ved P-plads Borgedalshus på Sigtevej. (Kort her). Ruten går af små skovstier og store fine skovveje rundt i plantagen. Rimeligt bakket og meget smuk tur på 2 timer. Der er mulighed for at skære af og løbe tidligere hjem mange steder på ruten. Dueodde Start og mål ved fyret. Ruten løbes på små skovstier, enkelte store skovveje og en del - sand! Vi løber også i skoven på den bløde græsbund og i de åbne områder med den flotte lyng. Vi kommer bl.a. forbi den smukke fredede vandmølle ved Slusegård og stenen ikke langt derfra, som markerer, at her mødes længde- og breddegraden 15°E og 55°N - det eneste sted i Danevang, hvor solen står præcis i syd når klokken er 12:00 (13:00 sommertid) .Turen er lettere bakket og rimelig flot. |
Skøjtebanen - se åbnings-tider for leje af skøjter her. Støt vores sponsorer,
de
|
|
|
Siden administreres af Steen Paldan * steen@paldan.info * Tlf.
+45 4014 4995 |
|||